Personale
Souschef
Inge
 
Andersen

Jeg er opvokset i Skanderborg.
I 1975 flyttede jeg til Risskov,hvor jeg boede i 7 år og arbejdede som pædagog medhjælper,i forskellige børneinstitutioner.
Jeg fik lyst til at få mere viden om børn og deres udvikling og startede på Jysk Børnehaveseminarium.
I 1985 var jeg uddannet børnehavepædagog og flyttede tilbage til Skanderborg.
I februar 1986,blev jeg ansat som barselsvikar i Legestuen,her i Møllegade.
I august 1986,blev jeg fastansat her i børnehaven(dengang halvdagsbørnehave).
Og her på dette herlige sted har jeg slået mine rødder!

I det daglige arbejde er det vigtigt for mig at kunne give børnene  den tryghed og omsorg de har brug for.
Det er vigtigt for mig at være nærværende og tilstede,lytte til barnets følelser,trøste når barnet er ked af det-give et kram hvis der er brug for det,hjælpe barnet til at tro på sig selv,når der er noget der er svært.

At give barnet en følelse af,at det er en vigtig del af fælleskabet,at det betyder noget, at de er her.

Det er vigtigt for mig at der er plads til forskellighed og at børnene lærer at tage hensyn til hinanden og acceptere hinandens forskellighed.

Jeg glæder mig til at møde "mine" herlige unger hver dag.


pædagog
Susanne
 
Kornum

Jeg har været ansat som pædagog her i Møllegades børnehave siden 1994. Jeg blev uddannet i 1985 fra Jysk Børnehaveseminarium i Århus. Inden jeg kom her,arbejdede jeg i to vuggestuer i Århus kommune.Her i Møllegades børnehave har jeg været med i den proces,hvor børnehaven blev udvidet fra 23 børn til 44 børn og det har været en stor og spændende udfordring for mig. Jeg værdsætter virkelig at arbejde her i en hyggelig og overskuelig børnehave. Jeg lægger vægt på tryghed i det daglige og nyder samværet med dejlige børn, imødekommende forældre og gode kollegaer.Jeg tilstræber at møde børnene på en positiv og anderkendende måde.
Jeg er specielt glad for at arbejde med kreative værksteds aktiviteter,hvor glæde og inspiration er i højsæde.
Jeg bor i Skanderborg sammen  med min mand Henrik og vi har 3 dejlige teenagedøtre. 


medhjælper
Inga
 
Andersen

Jeg er født og opvokset i Herning – en rigtig sej vestjyde.
Her blev jeg uddannet frisør og gift med Jan, i 1971.
Sammen har vi Jordens to dejligste unger;
Jesper arbejder som Politibetjent i Silkeborg og Rikke er pædagog og bor i Skanderborg.
Oktober 2001 blev jeg farmor til en lille pige.


I november 2001, blev jeg ansat her i Møllegades Børnehave og glæder mig til et godt samarbejde.


pædagog
Rikke
 
Moltke Steen
 Jeg hedder Rikke Moltke Steen og bor i Skanderborg.

I 1997 blev jeg uddannet til pædagog fra Gedved Seminarium.
Jeg blev kort tid efter, ansat i Voerladegård SFO og Børnehave. Her var jeg i 1 år.
Jeg søgte nye udfordringer og kom til en dejlig børnehave i Stilling,som hedder Østervang.
En dag så jeg et stillings opslag i den børnehave,som jeg drømte om at arbejde i og jeg søgte til Møllegades børnehave i 1999.

I det daglige arbejde,er det vigtigt for mig,at møde børnene,hvor de er. De skal have en følelse af,at blive set og hørt,for i nærværet opstår trygheden og lysten til at udforske.
Jeg forsøger,at give dem følelsen af,at de er en del af et fællesskab,hvor alle er vigtige.

Det er skønt at møde på arbejde og blive mødt af glade og tillidsfulde børn,forældre og kollegaer.

I det private er jeg gift med Flemming og vi er forældre til 3 teenager drenge. 

Pædagog
Berit
 
Nyland Aarslev

Jeg er uddannet ved Jægerspris Socialpædagogiske Seminarium i 1993.

Efter endt uddannelse var jeg i en periode i en behandlingsbørnehave for fysisk/psykisk handicappede børn, og derefter arbejdede jeg i en del år med vuggestuebørn.

 De sidste 5 år har jeg været ansat som souschef i børnehaven Østervang. Det har været en dejlig og lærerig periode, men efterhånden som arbejdsopgaverne i ledelsesteamet voksede, blev der mindre og mindre børnetid og da det er i arbejdet med børnene, jeg føler mest glæde, valgte jeg at afgive min souscheffunktion og dermed søge stillingen i Møllegades børnehave.

 I mit pædagogiske arbejde vægter jeg meget nærværet, det at møde børnene på en anerkendende måde, samt det at få dem til at føle sig som en vigtig del af et trygt fællesskab, hvorfra de kan udvikle sig og skabe venskaber.

 Jeg er tilflytter fra Sjælland, og har nu boet  6 år i Ejer med min mand Søren og vores to dejlige drenge Oskar og Oliver på hhv. 3 og 6 år.

 


Pædagogmedhjælper
Kasper
 
Madsen

JEG ER ET AF DE NYE ANSIGTER I MØLLEGADES BØRNEHAVE, JEG ER ANSAT SOM PÆDAGOGMEDHJÆLPER.JEG STARTER MANDAG D. 10. AUGUST 2009, JEG HAR GLÆDET MIG MEGET TIL AT MØDE BØRNENE, FORÆLDRENE OG IKKE MINDST PERSONALET.JEG ER 28 ÅR, FØDT OG OPVOKSET I SKANDERBORG. HER BOR JEG STADIG SAMMEN MED MIN KÆRESTE OG SKAL VÆRE FAR TIL DECEMBER TIL VORES FØRSTE BARN.

JEG HAR AREBEJDET I FORKSELLIGE INSTITUTIONER DE SIDSTE 8 ÅR OG BLEV FÆRDIG MED PGU-UDDANNELSEN I FORÅRET 2009.

JEG SER DET SOM MEGET POSITIVT OG SJOVT, AT JEG NU SKAL ARBEJDE I DEN BØRNEHAVE HVOR JEG SELV BLEV PASSET FOR MANGE ÅR SIDEN.

GLÆDER MIG RIGTIG MEGET TIL VORES FREMTIDIGE SAMARBEJDE, KOM ENDELIG TIL MIG HVIS I HAR NOGLE SPØRGSMÅL.


Leder
Bodil
 
Møller

Gå til kommunens hjemmeside
Vis kort
Møllegades børnehave | Møllegade 6 | 8660 Skanderborg  | 87942390  | mollegadebh@skanderborg.dk
Gør denne side til din startside